Ray, "Inmate coordinator"

- En frivillig-koordinators historie

Ray (fiktiv navn, red.) var vores "Inmate coordinator" i Mukobeko Maximum Security Correctional Facility. Han er nu frigivet, men var koordinator i næsten 6 år. Han var en meget dygtig koordinator, og arbejdede hårdt for at gøre en forskel for patienterne. Vi har modtog på et tidspunkt, mens han stadig var fængslet nedenstående fra ham:

"Mit navn er Ray, koordinator for Ubumi Prisons Initiative (Maximum Security Prison). Jeg er uddannet indenfor IT, Management Information Systems og jeg er Microsoft Certified Systems Administrator.

Jeg har arbejdet indenfor både det offentlige og det private som Systemudvikler og IT Administrator. Muligheden for at arbejde begge steder har gjort, at jeg har meget erfaring med at have med mennesker at gøre på alle niveauer.

Min mulighed for at arbejde som koordinator for Ubumi Prisons Initiative opstod på en meget svær tid, hvor jeg var meget syg og var både fysisk som psykisk svag. Det var på dette tidspunkt fængselslederen for Ubumi Maximum Security Prison anbefalede mig at blive koordinator for Ubumis arbejde i fængslet.

At arbejde for Ubumi Prisons Initiative har hjulpet mig meget og gjort, at jeg i dag er meget stærkere, både fysisk og psykisk, fordi jeg har fundet et formål i livet, mens jeg sidder i fængsel. Det har også hjulpet mig med at se patienterne i et andet lys på en sådan måde, at de føler at der er nogen, der bekymrer sig om dem.

Det har betydet meget for mig at være en del af en vigtig organisation, som hjælper de allersvageste mennesker og forbedrer deres helbred og syn på fremtiden."

"Det er min opgave at hjælpe"

- Historien om en sygeplejer

"Jeg er en af Ubumis sygeplejere.

Jeg blev en del af gruppen af plejere d. 20. oktober 2011, da vi blev introduceret for et projekt i fængslet. Det var Ubumi Prisons Initiative. Den 14. april 2013 besluttede fængslets ledelse at indrette en af cellerne til en sygeafdeling, og som plejer fik jeg opgaven at stå for rengøring af afdelingen.

De indlagte i denne afdeling fik mad og hygiejneartikler og andet fra en organisation, der hed Ubumi Prisons Initiative. Herefter flyttede koordinatoren mig fra rengøring til madlavning for patienterne, især de patienter, der blev behandlet for tuberkulose og HIV. Jeg står også for at holde styr på, hvad mad vi laver, og hvad vi giver patienterne hver dag. Alle de varer, jeg får til madlavning, skal jeg holde styr på, ligesom der skal noteres navne på de patienter, vi giver maden til.

Jeg er meget glad for dette arbejde, fordi det er frivilligt, og fordi jeg gerne vil hjælpe mine medfanger. Det er min opgave i projektet."

"Ubumi gav mig livet tilbage"

- En patients historie

"Jeg blev anholdt for fem år siden og har siddet i fængsel de sidste fire.

Jeg havde tilbagevendende maveproblemer med stærke smerter og diarré: feberen kom og gik og det var meget slemt, også med mavesmerterne og den ildelugtende diarré. Jeg blev tyndere for hver dag og kunne ikke forstå hvorfor. Fængslet er et meget slemt sted at være, og jeg fortryder virkelig, at jeg endte her. Mine venner, som jeg fulgtes med fra byen, hvor jeg var i retten og blev idømt fængselsstraf, tog afstand fra mig, da jeg blev syg, fordi jeg ikke længere kunne lave mad, vaske tøj og skaffe madvarer til vores gruppe.

Klinikken i fængslet henviste mig til Kabwe General Hospital for at få foretaget prøver, fordi den medicin jeg fik ikke hjalp. Jeg havde også et meget smertefuldt udslæt på maven og ryggen.

De tog blod fra min højre arm på hospitalet og så fortalte de mig, at jeg var HIV positiv og at der var små ting i mit blod, som bekæmpede min krop og at de små ting, der bekæmper sygdommen, var meget lave hos mig. Omkring en uge senere, gav lægerne mig store piller, som de sagde, jeg skulle tage to gange om dagen. Én om morgenen og én klokken syv om aftenen.

Fra den dag, jeg begyndte at tage medicinen blev jeg dårlig, for jeg blev svimmel af at drikke medicinen, da den var meget stærk. Jeg begyndte også at føle sult, men der var ikke noget ordentligt at spise, kun grød med salt, sardiner og bønner uden madolie til. Jeg havde hverken sukker eller olie at komme i maden og havde ingen til at lave mad til mig, fordi min gruppe havde forladt mig. Hver gang jeg spiste sardiner, fik jeg rigtig slem diarré. Personalet på klinikken flyttede mig hen i cellen for syge fanger. Det var i december 2013.

Da jeg kom ind i cellen, forandrede tingene sig til det bedre, fordi jeg mødte mennesker (Ubumi-frivillige, red.), der kunne hjælpe mig med at komme i bad, når jeg var svag og havde gjort mit tøj beskidt, fordi jeg ikke kunne gå på toilettet selv. Der var andre fanger der, der hjalp mig med at vaske mit tøj, og jeg fik god mad. Jeg fik en stor portion morgenmad og frokost. Mit helbred blev meget bedre og min vægt steg. Jeg følte mig ikke længere svimmel, når jeg havde drukket den stærke medicin.

Jeg troede, at dem der hjalp mig, kom fra en af kirkerne i fængslet. Men da en hvid kvinde kom på besøg i fængslet sammen med den, der hjælper hende med at drive organisationen her, fandt jeg ud af, at det er hendes organisation. Selvom hun ikke kommer fra kirken, tror jeg, at det er Gud, der har sendt hende for at hjælpe os. UBUMI betyder liv og sundhed på mit sprog, og det er det, hun giver os, der er syge. Jeg var lige ved at dø. Min familie bor i Luingu og har aldrig besøgt mig i Kabwe. Selv hvis jeg døde, ville de ikke høre om det eller kunne komme for at begrave mig.

Jeg får ikke længere mad fra Ubumi, og personalet på klinikken har flyttet mig fra den celle, hvor jeg fik hjælp. Jeg har det godt nok til tage mig af mig selv nu. Fængslet er et meget svært sted at bo, men i det mindste har jeg nu energien til at forsøge at leve her. Jeg takker jer mange gange for at have reddet mit liv. Uden jeres hjælp, ville jeg være død ligesom de andre. Så slemt havde jeg det."