Page 52 - Poesiens Dronninger

Jeg har en blå sweater jeg blev misbrugt
den dufter godt og endte med at bo
og når jeg rører ved den på et børnehjem
er den ru, men ikke for meget
Da jeg kom ud derfra
Når jeg rører den måtte jeg klare mig så godt jeg kunne
siger den en lille lyd lidt her
hvis jeg slikker på den lidt der
smager den ikke af noget Jeg måtte tage mig af min datter
det får mig til Blessings
ikke at ville slikke den igen søde Blessings
hun har cerebral parese
Når jeg ser på den Jeg er nødt til at passe
er den så smuk godt på hende
lysende og blå i farven Jeg takker Gud for at
så, så fin Maureen Nzisa jeg har hende
LY SENDE BLÅ og at jeg har min bedstemor
Jeg kan virkelig godt lide denne sweater
for en der er noget særligt Jeg skrev et brev til min mor, jeg spurgte hende
gav mig den hvorfor ødelagde du mit liv?
og når det er koldt Jeg var på børnehjemmet
bærer jeg den og så er jeg livet var lidt godt ved mig
beskyttet fra så kom du og sagde
al kulde jeg var dit savnede barn
du tog mig derfra
Sweateren får mig til at føle mig men du tog dig ikke af mig
godt tilpas efterlod mig på gaden
Jeg husker da jeg var 10 år Nogen tog mig
jeg gik gennem meget i livet Jeg blev gravid så ung
Jeg havde ingen der tog sig af mig og efter et år
Jeg skulle tage mig af mig selv var min baby syg
jeg var tvunget hun kan så lidt
ud i dårlige ting,
som tyveri Hvis du ikke havde hentet mig
på børnehjemmet
Jeg havde forældre så havde jeg lært noget
men de tog sig ikke jeg ville ikke være blevet gravid så ung
af mig jeg ville være blevet i skolen
jeg ville have været ældre før jeg
Jeg var alene blev mor
og så var den en der tog mig så jeg kunne have taget mig bedre af hende

52 53